En biodivers have bidrager med 5% i DGNB -certificering.
Flere og flere husbyggerfirmaer i Danmark melder sig til den frivillige DGNB Villa systemgodkendelse. Certificeringsprocessen varetages i Danmark af Green Building Council Denmark. DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed.
For at få haven på plads i certificeringen er en havearkitekt en god investering.
Jeg har arbejdet med biodiverse haver i flere år, og med en af mine haveplaner i hånden kan certificeringen falde på plads på udeområderne.
Jeg bruger DGNB manualen for at tjekke af, at haveplanen liver op til kravene. Se manualen her. Du skal scrolle ned til side 63 for at finde afsnittet om biodiversitet.
DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Det betyder, at man med DGNB ikke blot evaluerer et byggeri eller et byområde ud fra, hvor miljømæssigt bæredygtigt det er, men også ud fra, hvor socialt og økonomisk bæredygtigt det er.