Lidt selvforsyning

Nu hvor priserne på mad stiger, kan man bruge noget af sin have til lidt selvforsyning. Det behøver ikke at være det slidsomme, rygnedbrydende arbejde, som vores forældre og bedsteforældre lavede. Fx er den nye “no-dig” eller gravefri køkkenhave smart og tidsbesparende – og så arbejder konceptet med naturen og ikke mod naturen. Dvs. at man bekæmper ikke ukrudt, man sørger for at det ikke har gode betingelser for at gro.

For at gøre det endnu lettere kan man vælge afgrøder, der er succesfulde, nemme og – ja, i den dyre ende af grøntafdelingen i supermarkedet. Og så gør det heller ikke noget, at det ser dekorativt ud undervejs. De afgrøder, som jeg synes er nemme, er: hvidløg, rucola – salater generelt – de kinesiske bladgrøntsager, herunder pak-choi, der knaser så dejligt.

Havenyt.dk - Farverige bladbeder i efteråret
Farverige bladgrøntsager

Så har jeg også palmekål – mest fordi den er virkelig smuk – og lige lidt kartofler skal der også til. Jeg har både højbed og dyrker i jorden, og den gravefri metode er den samme.

Hvis du synes, det kunne være sjovt at få etableret lidt selvforsyning, så lad os inkorporere det i din haveplan, så det både er til gavn og ser godt ud. Det er også sjovt for børnene at få deres eget område at have ansvar for, og der findes ikke noget bedre end at sætte tænder i egne grøntsager.-

Her er lidt inspiration til at lære mere om den gravefri metode og køkkenhaver i højbede:

Hvad er ideen med en gravefri have

Til dem der kan engelsk, så er Hew Richards kanal fuld af inspiration til eksperimenterende køkkenhave i højbede.

About – Huw Richards
Hew Richards giver seeren inspiration og overblik