Bag murmestervillaen var en dejlig, mindre have, omend der mest var skygge pga nogle store gamle træer. Kunden ønskede, at træerne skulle bibeholdes – og selvfølgelig skulle de det, men en sundhedsbeskæring var nødvendig.
Før-billeder
Græsset var ikke pænt og meget mosset under træerne. Et ekstra hækparti og nogle store buske gjorde haven meget huleagtig.
Kundens haveplan
Et ekstra hækkeparti blev fjernet og det meget geometriske terrassedesign blødes op af et buet bed. En lille solplads blev der også plads til. De store træer har fået fodposer af hosta.
Efter-billeder
Der er kommet mere lys ind i haven, og pga den tørre sommer mangler der lidt efterplantning, men når jorden er fugtet op igen, kommer det sidste i jorden.